Akupunktur og øreakupunktur

 

Hvad er akupunktur og øreakupunktur?

Akupunktur er en behandlingsform, de fleste har hørt om eller prøvet selv. Her sætter jeg små nåle, der er afrundede i spidsen, bestemte steder i kroppen. De sidder i minimum 26 minutter, hvor de ‘arbejder’ med punktet. Oftest vil der være lidt rødt omkring stedet, de sættes, eller huden vil trække lidt op.

Jeg anvender akupunktur som understøttende behandling til zoneterapien, hvis du ønsker det. Behandlingen tager afsæt i Traditionel Kinesisk Medicin (TCM).

Øreakupunktur er en behandlingsform, der bygger på, at hele din krop med alle dens organer og væv har relation til et bestemt sted i dit øre. Typisk vil du faktisk være øm på netop det sted i øret, der hænger sammen med de udfordringer, du har.

Ørenålene er meget fine og korte og sættes de respektive steder i ørerne, hvor de sidder enten under zoneterapibehandlingen eller som selvstændig terapi.

Læs mere om akupunktur og øreakupunktur herunder eller kontakt mig for en uforpligtende samtale om dine behov.

Behandling

Øreakupunktur foregår ved, at man sætter helt små nåle med afrundede hoveder, fine små kugler med et lille plaster over eller permanåle de respektive steder i det ydre øre. Nålene eller kuglerne sidder altid synkront, dvs. samme sted i begge ører.

Behandlingerne bliver kun udført, hvis du gerne vil. Dine behov og ønsker er i centrum og danner grundlaget for behandlingen. 

 



Jeg tilbyder forskellige muligheder for øreakupunktur:

Ørenåle

Ørenålene skal sidde i mindst 26 minutter, hvorefter jeg fjerner dem igen. Imens er du i klinikken og slapper af.

Ørekugler

Har man ikke lyst eller mod på nåle, kan man bruge bitte små ørekugler i stedet for, der sættes fast med et plaster. Kuglerne må gerne sidde i flere dage – op til 9, hvis de klarer sig igennem hårvask, brusebad mv.

Permanåle

I nogle tilfælde er permanåle et godt behandlingstiltag. Ved stress fx kan det være en god idé at stimulere det beroligende punkt i øret i længere tid ad gangen, så du kan geare ned. Nålene bliver sat permanent, dvs. at de sidder fast i ørerne i op til 9 døgn. Her er de enten faldet ud af sig selv eller også kommer du til mig, så fjerner jeg dem. Det tager et par minutter og er gratis.

Hvad hjælper øreakupunktur på?

Øreakupunktur, hvad enten det er i form af ørenåle, ørekugler eller permanåle, stimulerer de punkter i dine ører, som er direkte knyttet til de steder i din krop, hvor du føler smerte, ubehag eller hvor jeg har afdækket din ubalance. Ved psykiske udfordringer finder jeg de punkter, der virker beroligende og afstressende på dig.

Øreakupunktur er især velegnet til
- smertebehandling
- stresstilstande
- afhængighedsproblematikker og
- ledsagende behandling til andre terapiformer.

 




Hvordan hjælper 5-punkts-øreakupunktur?

Appetitregulering og afvænning

Føler du sukkertrang, eller manglende mæthedsfornemmelse? Er vægten blevet et problem, så du ønsker at tabe dig? Eller vil du gerne have hjælp til at kvitte fx cigaretterne? Så kan øreakupunktur støtte dig ved at regulere dine behov. Her er det 5 nåle, der sættes bestemte steder i hvert øre alt efter formålet. Behandlingen kan både stå alene eller samtidig med zoneterapi, hvorved der opnås synergieffekt.